Det festligt pyntede juletræ med de flagrende lys betragter mange danskere som det traditionsrige centrale omdrejningspunkt for julens fester. Men det er reelt slet ikke tilfældet.
Faktisk er der ikke meget dansk bag traditionen, som heller ikke er så gammel endda.
Egentlig var det omkring første verdenskrig (1914-18), at juletræet blev helt almindeligt i Danmark. Og karakteren af juletræspynt har ændret sig en del gennem årene og gør det til stadighed. Nye »trends« gør også deres indtog på dette felt, som mange altså umiddelbart forbinder med hjemlig tradition.
Og skiftende generationer »blander« barndommens traditioner sammen, når nye familier stiftes.
Afspejler tiden

Den enkelte families økonomiske formåen har også spillet en rolle for omfanget og udvalget af pynt til træet. Det samme har landets aktuelle økonomiske og politiske situation, hvilket blandt andet åbenbarede sig under anden verdenskrig. Materialemangelen kaldte på opfindsomheden, og aldrig før eller siden har så mange Danske flag prydet træerne og de hjemlige stuer, som dengang national- følelsen skulle demonstreres.
Forskellige trætyper er også dukket op gennem årene. Rødgranen var det man forstod ved det originale juletræ, og som sådan betragtes det stadig af adskillige. Men forskellige arter af ædelgran, især Original Nordmann gran har for alvor trængt sig ind på det danske ja hele det europæiske marked, blandt andet på grund af den eminente holdbarhed.
»Gyldne tider« på vej

Jo, traditionerne ændrer sig hele tiden, men lysene i en eller anden afskygning er gået igen altid. Røde og hvide stearinlys har været dominerende i et par generationer, men går man længere tilbage var lysene støbt i mange farver.
Efter anden verdenskrig manglede vi næsten alt herhjemme, men ikke fantasi til at pynte juletræet. I de fleste hjem måtte man selv i gang med at genstøbe julelys af stearinstumper. Og i dag har de elektriske lyspærer efterhånden taget over. Der er formentlig aldrig solgt så mange el-lyskæder som i de senere år, og det er jo nok en naturlig udvikling. Som tilgift kan el-lysene jo »genbruges« i alle juledagene. De udgør ingen brandfare, og med lyskæder kan man også illuminere grantræerne i haven.
En lysfest

Brutalt sagt er julen jo i høj grad en lysfest. Her midt i vinterhalvåret er vi allerede dødtrætte af mørket. Vi bruger en masse lys; det holder vores humør oppe og styrker trangen og udsigten til, at de lyse tider vender tilbage.
Det er heller ikke tilfældigt, at blandt andet roser og æbler tidligere udgjorde en iøjnefaldende part af træets udsmykning. Et varsel og udtryk om håb for lysere og rarere hverdage.

Grundtvig var imod juletræet

Allerede i 1400-1500 årene holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen. Træet stod til Hellig Tre Konger, hvor medlemmernes børn så fik lov til at tage de smågaver, der hang på træets grene. Private har sandsynligvis også haft juletræ, for der findes love som forbyder, at man blot går ud i skoven og hugger et træ om til jul. Nogle steder fandtes endda trævagter som påså, at kun de, der havde lov, huggede juletræer om. I 1600-tallets Strasbourg var private træer pyntet med glimmersager, papirroser, sukkersager og dukker.
I løbet af 1800-tallets første årtier begyndte træet at blive almindeligt udover Danmark, ikke mindst hos fx præster og lærere, der ikke ville stå tilbage for de københavnske borgerhjem. Nogle af de første provinsjuletræer vakte betydeligt røre. Da lærer Jørgensen i Kolding tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende fordi de troede, at der var ildebrand. Det var ikke alle, der brød sig om den nye idé. Grundtvig, der jo er ophav til mange af vore julesalmer, mente fx, at det var ”udtryk for en udvandet kristendom”, og at det burde ”med rod oprykkes”. Sådan skrev han i tidsskriftet ”Dannevirke” i 1817. Allerede seks år efter havde han tilsyneladende overgivet sig og mente nu, at træet er sendt fra Gud og derfor acceptabelt. Træerne havde også vundet indpas i mange af hans kollegaers hjem. Ingemann var fx meget betaget af træet, som han første gang så ved en julefest hos sin forlovede i 1815.

Nødjuletræer og juletræer af grønkål

Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem. Først omkring 1.verdenskrig bliver juletræet efterhånden rigtigt udbredt udenfor borgerskabet.. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys, pynt etc. Men at skikken var accepteret, er der næppe tvivl om. Det viser bl.a. de mange beretninger om, hvorledes familier i arbejderhjem anvendte substitutter og hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; der blev lavet træer af grønkålsstokke, grene og camouflerede kosteskafter blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomst for medlemmernes børn.