HVEM ER VI:


Bjarne Overgaard Pedersen

Henning Overgaard Pedersen

Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver sin gård, nabo til hinanden, i det smukke kuperede landskab i det midtjyske. Vi er den tredje generation der siden 1800 tallet har drevet skovdrift herfra, men den egentlige produktion af juletræer begyndte i 1985, hvor vi plantede de første Nordmann juletræer. Siden har vi år efter år tilplantet mere og mere. På vores eget og lejet jord i alt ca. 50 ha producerer vi hovedsagelig Nordmann Juletræer (Abies Nordmanniana), samt en mindre mængde Rødgran juletræer (Picea Abies) og Nobilis klippegrønt (Abies Procera).

Vi har begge juletræsproduktion som vores hovederhverv og finder det af meget stor betydning, at juletræerne er af meget høj kvalitet, samt at produktionen foregår på en professionel måde, hvor der er plads til at opfylde kundernes individuelle behov og ønsker. Den høje kvalitet opnås, ved at hvert enkelt træ besigtiges flere gange årligt og om nødvendigt bearbejdes det ved f.eks. bundklipning, formklipning, gødskning, topskudsregulering, insektbekæmpelse mv.

Hele vores produktion går til eksport til de fleste lande i Europa gennem en stabil kundekreds, som er opbygget gennem mange år. Da vi til stadighed udbygger vores produktion, søger vi konstant nye kundeemner til et varigt samarbejde. Desuden har vi et tæt samarbejde med de øvrige juletræsproducenter i området og afsætter en større og større del af deres træer, som et supplement til vores egen produktion.